Fortunen var allerede i midten af 1700-tallet et kendt og velbesøgt traktørsted for skovens gæster. Der første Fortunen blev opført som skovfogedbolig i 1696 af Christian V (1670-99). Han var under sit ophold ved Solkongens hof i Frankrig blevet begejstret for parforcejagt, og han lod derfor den nuværende Jægersborg Dyrehave indhegne til formålet. Jagterne drev han fra Fortunen. I skovfoged blev der indrettet traktørsted, og i 1766 for Fortunen “Kgl. Krobevilling”. Det oprindelige hus er senere blevet ombygget og udvidet – brændt ned og genopført. De nuværende bygninger er fra 1937.

Fortunen ligger højt – ca. 50 meter over havet. Derfor blev stedet i slutningen af 1800-tallet et midtpunkt i Københavns befæstning. I 1893 fuldførtes bygningen af Fortunfortet, der ligger der endnu. Tanken var at beskytte Hovedstaden mod angreb fra Nord – og det indgik i planerne, at man i en given situation ville lede Mølledammens vand fra Lyngby Sø gennem en gravet rende og oversvømme hele området syd for Fortunen over den nuværende Klampenborg galopbane og ud til Øresund.

Fortunen ligger som en port til Jægersborg Dyrehave – som i mere end 300 år har været kongers og københavneres yndlings udflugtsmål. Fra flere af hotellets vinduer kan man betragte kronhjortes og dådyrs fredelige verden. På Hotel Fortunen bor man midt i naturen – kun 15 km fra Københavns centrum.

I dag drives Fortunen af Bettina Andersen og Hanne Pedersen.

Fortunen
Fortunen